• Luksus indpakning
  • Gratis gravering
  •   Fri fragt ved køb over kr. 500,-

Ordet karat dækker over to ting; Størrelsen på diamanter og renhed på guld. Men hvad betyder karat så? Er der tale om diamanter afgøres karaten altså af diamantens vægt. Taler vi om guld, handler det altså om, hvor stor en del af smykket der er lavet af rent guld. Bliv klogere på hvordan man udregner karat for både guld og diamanter her!

Hvad betyder karat indenfor guld?

Karat, når vi snakker guld, er betegnelsen for guldets renhed også kaldet lødighed. Jo højere lødighed des større karat. I Danmark måler vi karat op til 24. Det vil sige at 24 karat er rent guld og 1000 i promille, som er det guldet stemples med, og dog. Når guld bearbejdes, vil der altid gå lidt fra. 24 karat guld vil derfor altid være stemplet med 999. Der er direkte sammenhæng mellem guldets renhed og pris. Værdien stiger altså sammen med renheden.

Hvad betyder karat stemplet for dig?

For at gøre det lettere for dig som forbruger og finde rundt i hvilken karat dit smykke er, og om du får det, du betaler for, skal danske smykkeforhandlere, guldsmede og andre producenter af produkter i ædelmetal stemple deres smykker – som en garanti for dig som forbruger på guldets renhed og ægthed. Stemplet er altså din garanti for, at karaten på smykket er som du er blevet lovet, og at guldet har den renhed, du har betalt for.

Hvordan udregnes karat?

Hvad betyder karat for udregningen af stemplet? Karat er afgørende for, hvilket stempel smykkerne skal have. Udregningen laves kun til stempler, og vil for dig som forbruger ikke have den store betydning. Når vi skal finde frem til hvilket stempel der skal stå i guldsmykket, vil 24 karat altid være udgangspunktet, som karaten skal divideres med.

Eksempel: Ved en ring på 18 karat vil udregningen af stemplet se sådan ud: (18/24) x 1000 = 750

Du kan også regne dig frem til, hvor stor en andel dit smykke, der er ren guld, ved ganske enkelt at dividere stemplingen med 10. Så hvis dit smykke er stemplet med 585, som f.eks. vores vielsesringe i 14 karat guld, er andelen af rent guld altså 58,5 procent, hvilken er den anbefalede karat til vielsesringe, da de bliver blødere og mindre modstandsdygtige overfor ridser og hakker, jo højere karat de har.

Altså vil ringe på 18 karat være stemplet med 750. Dette gælder sig for alle varianter af guld – uanset om det er hvidguld, rødguld/rosaguld eller guld. Udregningen er dog ikke 100% pålidelig da nogle karat vil give et skævt talt, som rammer lidt ved siden af stemplet.

Oversigten over de forskellige karatstempler får du her:

  • 8 karat/ stemplet 333
  • 9 karat/ stemplet 375
  • 14 karat/ stemplet 585
  • 18 karat/ stemplet 750
  • 22 karat/ stemplet 917
  • 24 karat/ stemplet 999

Hvad betyder karat for sølv?

Sølv udregnes på en helt anden måde, og man anvender derfor ikke ordet karat om sølv. I Danmark bruges der kun ét stempel til at betegne sølv. Stemplet er 925, og er også kaldet Sterlingsølv. Du vil sagtens kunne støde på et guldsmykke som er stemplet med 925, dette betyder at ringen er forgyldt og altså ikke lavet af guld, men af Sterlingsølv og derefter belagt med guld. Derfor vil forgyldte smykker med tiden også kunne miste den gyldne farve og blive sølv med tiden. Det er dog muligt at få forgyldt smykkerne på ny, så de igen ligner det smykke du købte i tidernes morgen.

Hvad betyder karat i forhold til diamanter

Hvad betyder karat indenfor diamanter? I virkeligheden omtales karat på diamanter med ’C’. Carat er betegnelsen for vægten på diamanten, og benævnes nogle gange ’CT’. 0,2 gram diamant = 1,0 carat.

For at finde karaten af diamanter bruger man altså følgende regnestykket: vægt x 5 = carat.

Støder du på benævnelsen ’CTW’, er det fordi, der er flere diamanter i sammen smykke, og at udregningen er et udtryk for alle diamanternes karat lagt sammen. ’CTW’ betyder altså total karat vægt.

Når en diamant slibes, er størrelsesforholdet mellem diamantens diameter og dybde ALTID forholdsmæssigt indenfor samme type slibning. Det vil sige, at jo bredere en diamant bliver, jo dybere bliver den også. En diamant på 1,0 carat vil derfor heller ikke være det dobbelte af en diamant på 0,5 carat med samme slibning, fordi noget af vægtstigningen skyldes den øgede dybde.

Hvad betyder karat i forhold til prisen på diamanter

Der er ikke direkte sammenhæng mellem carat og prisen på diamanter. F.eks. kan to diamanter på 0,5 CT typisk være billigere end én diamant på 1,0 ct af samme kvalitet. Dette hænger sammen med udbud og efterspørgsel, og skyldes, at de store diamanter er mere sjældne og forekommer i langt mindre grad end de mindre diamanter. Carat vil desuden aldrig afgøres af, hvilken type diamant der er tale om – Det er kun værdien, der afhænger af det. Ligesom med guldsmykkerne, skal karaten på diamanter opgives af forhandleren for at sikre dig som forbruger et bevis for vægten og ægthed på diamanten.

Prisen afgøres af 4 faktorer, kendt som de 4 C’er;

  • Carat (vægt)
  • Color (farve)
  • Clarity (klarhed)
  • Cut (slibning)

Diamanter er en nørdet verden, som kræver mange års træning at lære og kende, men hvis du overvejer at investere i diamanter, anbefaler jeg, at du starter her: Top 5 fejl diamantkøbere begår.